søndag den 13. maj 2012

NKOTBSB, FLEA MARKET & CHILLOUT

Har simpelthen haft den skønneste weekend. Fredag stod på hygge og cocktails (se her), lørdag stod på lidt shopping og den helt store tur til Herning, hvor New Kids on the Block og Backstreet Boys gæstede Boxen, og søndag har indtil videre stået på sleepover, hygge og loppemarked!

Må indrømme, at vi primært tog afsted for at se Backstreet Boys og føle os hensat til de glade 90'ere. Og stemningen bar præg af, at resten af publikum havde det på lidt samme måde. Når det så er sagt, gjorde New Kids on the Block det fremragende, omend jeg faktisk ikke rigtig kendte nogle af deres sange - hvad jeg manglede i forhold til New Kids on the Block, kompenserede jeg så til gengæld for i forhold til Backstreet Boys :-) Det var en virkelig god koncert, ren nostalgi, skrig og skrål i bedste boyband-møder-teenage-fans-stil, koreograferede dansemoves og en masse "det-gør-ondt-i-mit-hjerte"-musik.
Som yngre havde jeg et major crush på Nick - kan dog uden at blinke lige oplyse, at det crush forsvandt meget hurtigt igår;-). Drengene kunne sgu stadigvæk (bortset fra, at der en enkelt gang blev råbt "Helloooo Austria", hmprf!) - og de fleste så stadig smooth ud (dog havde AJ et Ali G-agtigt outfit på et tidspunkt - det var nok ikke helt hensigten;-)).

Mai blev til en sleepover - i vaskeægte teenagestil med luftmadras i stuen og Twilight på skærmen (ja, vi ved godt, at det er kikset!). Til morgenmad fik vi de lækreste madder og hjemmepresset gulerods/æblejuice til - ville ønske det kunne være standard-hverdags-morgenmad!

I dag var jeg på loppemarked i Mølleparken - det er første gang, jeg har været der, men bestemt ikke sidste! Det var et rigtig godt loppemarked - og jeg kom hjem med lidt forskelligt. Det viser jeg jer senere :-)

Dagens outfit. Skjorten er helt ny og fra H&M - kan simpelthen gå helt amok i H&M for tiden. De laver så mange fine ting lige nu!

Jakke fra Rützou - Skjorte fra H&M Trend - Jeans fra Dr. Denim - Taske fra Mulberry - Halskæde fra COS

Tasken var i seriøst overload til sidst - men der var bare så mange fine ting.

Mai købte de fineste New Balance-sneakers - til kun 320 kr. Jeg er slet ikke misundelig....

Er normalt ikke til de matte, skrigende farver på neglene - primært fordi jeg ikke kan finde ud af lægge neglelakken, uden at den bliver stribet. Men synes egentlig, at denne her fungerer fint. Så skal jeg bare liiiige have lidt sommerkulør, så spiller det ;-)

Essie neglelak i farven "Knockout Pout"

Sådan en lækker weekend skal sluttes af med humus-sandwich (ligesom sidste søndag - men den ER nu altså også god!) og lækre snacks.

Håber I har haft en dejlig weekend, damer! Fortsat god søndag aften!

6 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder og fantastisk weekend. Det er altid skønt med en sleepover og en tur på loppen med dig. Ej at forglemme Edward og Jacob ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. SKØN weekend, Maisen! Flere af dem!

      Slet
  2. Det ser ud som om, at du har haft en rigtig hyggelig weekend! Jeg var også stor Backstreet Boys fan, da jeg var lille - og mindes de gode stunder, når jeg hører dem indimellem. Jeg overvejede også at kigge forbi loppemarkedet i Mølleparken, men i dag havde jeg lige en mor der skulle fejres i stedet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh det lyder nu ellers også hyggeligt. Og loppen kan man jo altid komme til ;-)

      Slet
  3. Ååh, jeg var også så forelsket i Nick, men han ser da noget brugt ud nu, hva'? Ingen grund til at genoplive halvfemserhåret, Nick!!

    SvarSlet
    Svar
    1. "Brugt" er det helt rigtige ord i denne sammenhæng! Stadig grydehår, blot i længere (men ikke bedre) udgave, stadig udgroning og stadig med (lettere slidt) babyface! Og bare sådan lige lidt for meget! Måske jeg bare er blevet for gammel:-) Når det så er sagt, var det en fantastisk koncert!

      Slet