søndag den 20. maj 2012
SWEET, SWEET SATURDAY
Som overskriften til indlægget antyder, har jeg haft en ret dejlig lørdag. Formiddagen gik med brunch hos Mai, Rumble og ren afslapning. Mai har det fineste hjem med enormt mange retro- og nipsting - på den fede måde. Der er kage- og kaffedåser overalt og en masse fund fra diverse loppe- og kræmmermarkeder.
Om eftermiddagen spillede vi pool på Sharks. Kan som sådan godt lide Sharks - jeg savner bare Yggdrasil ved Kloster Torv, hvor der ikke var så mange borde, og stemningen var lidt mere hyggelig. Kender I andre steder i Aarhus end Sharks, hvor man kan spille pool (uden at det vel at mærke er Kurts Mor eller deslige:-))? Som en lille indskudt bemærkning kan jeg dog anbefale Canblau, der i øvrigt intet har med pool at gøre, men som ligger dér, hvor Yggdrasil lå. Det er et helt fantastisk tapas-sted, hvor kvaliteten er høj, og hvor prisen ligger helt ok!
Lørdag aften grillede vi med en lille flok mennesker på Aske's lækre tagterasse (manner, hvor er vores egen altan fesen ved siden af!!), spillede Meyer og dansede natten lang. Bemærk i øvrigt lige min nye halskæde fra Monki - så (fantastiske) Hanna Stefansson med den på lige her, og jeg var helt solgt!
Alt i alt en ret ok dag :-) Håber I har haft en skøn mini-ferie!
Øverste billede: Strik fra Topshop - Maxikjole fra H&M - Sneakers fra Nike - Halskæde er ebay-scoop
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar