torsdag den 19. april 2012

GEBURTS

Igår havde jeg fødselsdag - SKØN dag!


Min kæreste vækkede mig med højlydt skønsang og et morgenbord fyldt med serpentiner og bordbomber. Simpelthen festligt.

Fik desuden nogle søde hilsner: Hjemmelavet kort fra min kæreste, en whiteboard-hilsen fra en kollega (hvis "kunstnernavn" som barn var Monje Evelle - haha) og et kort fra min søde veninde, der bedyrer, at hun nu stalker mig på bloglovin...




Havde inviteret min veninde over til hygge (og min kæreste var svært begejstret, for så kunne han se Barcelona-Chelsea i tv... Hmm). Og hun så som sædvanlig fantastisk ud med fine, nye køb, bl.a. tasken fra Carven - den er simpelthen så fin. Halskæden har jeg længe sukket efter (og så har den endda kun koster en flad 20'er!).



Udover serpentiner og bordbomber bestod min dag også af bl.a. gaver og Heineken. Træner op til halvmarathon, og så må man jo ikke gå ned på udstyr. Havde derfor ønsket mig et puls-ur og et "armbånd" til iPhone til løb - og det fik jeg :-)

Og så havde min veninde åbenbart nogle små-telepatiske evner, så jeg fik en allergivenlig tørshampoo fra Klorane (som by the way er FANTASTISK!).



Aftensmaden bestod af hellefisk, guacemole og en speltkernesalat med alt muligt guf.




Det var ingen overdrivelse, da jeg forleden skrev, at min hjemmelavede kage virkelig mislykkedes. Den ligner jo et jordskælv - eller noget, der er eksploderet. Ikke desto mindre røg den ned med nogenlunde velbehag - der blev i hvert fald spist op :-)


I weekenden smutter jeg til sønderjylland og leger fødselsdag hele weekenden. Først min egen fødselsdag lørdag, og søndag står den på verdens dejligste nevøs 2 års fødselsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar