onsdag den 30. maj 2012

TODAY


Jeg er på kursus i disse dage og udnytter max, at jeg kan have sneakers på og høj rodet knold. Elsker mine Nike Free (også selvom alle andre efterhånden har dem...) - de er simpelthen så behagelige at have på! Dog står et par New Balance også højt på ønskesedlen efterhånden (igen: også selvom alle andre har dem;-)) - har kastet min kærlighed på et gult par og har ventet en evighed på, at de kommer på tilbud - man har vel lov til at håbe...

På det sidste billede kan I se, hvordan armbåndene her ser ud på. Jeg er helt vild med det rå look, og at man lige kan skimte det farvede silkebånd krydse frem og tilbage mellem møtrikkerne.


Strik fra Topshop - Skjorte fra Vila - Jeans fra Dr. Denim - Sneakers fra Nike - Ur fra Seiko - Armbånd til venstre er vintage

tirsdag den 29. maj 2012

DIY - BRACELET

Jeg er flere gange stødt på disse armbånd rundt omkring på diverse blogs. Jeg synes simpelthen, at de er så fede, og da jeg fandt en guide på Passions for Fashion, prøvede jeg at lave dem selv. Nedenfor følger en lille vejledning:


Du skal bruge følgende:

- Møtrikker (kan købes i store pakker i Silvan for en 50'er)
- Saks
- Silkebånd, satinbånd eller lignende på minimum 130 cm. (kan købes i Panduro Hobby for 8 kr.)
- Lighter/tændstikker


Start med at dele silkebåndet i 3 lige store dele. Brænd enderne, så de ikke trevler. Bind en knude så de tre bånd kan flettes. Flet et stykke og begynd herefter at flette møtrikker ind i fletningen - så mange som du synes er fint - det afhænger også lidt af størrelsen af de møtrikker, du køber. Jeg har brugt 20 møtrikker i mine armbånd.


Herefter fletter du et stykke uden møtrikker og binder en knude. Tadaa - færdig!


Jeg har valgt møtrikker i en relativt stor størrelse, så armbåndene er ret chunky. Synes de er noget så fine sammen med et armbåndsur og et enkelt armbånd mere. God fornøjelse derude!


mandag den 28. maj 2012

INSTA-HVERDAG #21



1. Har haft seriøse kage-cravings hele ugen!! - 2. Risskov i allerbedste stil - 3. Afslapning i parken - 4. Bezzerwizzer (jeg mindes, at jeg vandt, men min kæreste er sjovt nok ikke enig...) - 5. Banan-pandekage med røget laks (lyder mærkeligt, men det var noget så lækkert...) - 6. Solskin, neglelak på tæerne og Camilla Läckberg - 7. Mega forkølelse, feber og dyner i 100 graders varme (MINDST!!) - 8. Avocado/humus-mad (favorit!) - 9. Sommer, sommer, sommer - 10. Eneste succesfulde måltid på weekendophold (men okay, det var så også virkelig godt!) - 11. Udsigt fra Hotel Benniksgaard (det er da pææænt, ik?) - 12. Grillede tunbøffer i Risskov - 13. Nye bøjler på den meget pæne måde! - 14. Bare ben hele ferien! 15. Koldskål (udsolgt alle vegne - tak for det 7/11 (20 kr - YRK!) - 16. Solbadning, bananchips, blåbær og Elle!

søndag den 27. maj 2012

BARE BEN OG FERIE


Så er jeg tilbage efter et døgn i Rinkenæs. Opholdet var en lidt blandet fornøjelse; det var enormt hyggeligt at være afsted, der blev hyggesnakket i ét væk til lyden af Backstreet Boys fra iPhonen (er altså næsten skadet efter den koncert), virkelig idylliske omgivelser og lækker, lækker morgenmad. Der var dog også en lidt mystisk 4-retters menu (der mere mindede om suppe-steg-og-is-konceptet end den kæmpe luksus middag, der blev lagt op til) og en virkelig underlig omgang wellness (i noget der mindede om en vandseng). Alt i alt har det dog været et rigtig hyggeligt døgn, hvilket nok primært har noget med selskabet at gøre.

Da jeg kom hjem til Aarhus pakkede jeg noget mad og slog mig ned i parken ved Risskov sammen med Daniel og Mai. Det var noget så lækkert at sidde i solen og grille tunbøffer, spille Backgammon og Bezzerwizzer og sludre.

Bemærk i øvrigt lige mine nye shorts. De er højtaljede og super lækre at have på - og så kostede de kun sølle 250 kr. Mine mælkehvide ben er endnu ikke helt glade for farven, men det kommer stensikkert - og synes nu, at det er noget så skønt, at det ENDELIG er shorts-tid!

Første outfit-billede: Maxikjole fra T by Alexander Wang - Strik er vintage - Taske fra Mulberry - Sneakers fra Converse

Andet outfit-billede: Skjorte fra Gina Tricot - Shorts fra Weekday - Bælte fra H&M

Tredje outfit-billede: Tee fra Zara - Shorts fra Weekday

fredag den 25. maj 2012

AFSTED, AFSTED

Lige om et øjeblik skal jeg afsted med søde Maria på wellness-ophold. For meget længe siden købte vi et værdibevis på Spotdeal til en overnatning på Benniksgaard i Rinkenæs, der omfatter massage, 4 retters middag, drinks og morgenmad - for sølle 1.300 i alt. Så med forventningerne skruet max op, drager vi nu mod syd til et døgn fyldt med afslapning og hygge. Anmeldelse følger.... :-)

Og apropos afslapning - havde mig den mest afslappende dag i søndags. Hang ud i Risskov med is, Annettes sandwich (what else;-)) og æblemost i store hyggebukser og sneakers - og naturligvis med trætte, trætte øjne gemt bag solbrillerne...





Bukser fra Malene Birger - Skjorte fra Zara - Strik fra COS - Solbriller er vintage

torsdag den 24. maj 2012

ET LILLE TIP....



Hvis man (som mig) ikke bor i verdens største lejlighed, og dermed ikke nødvendigvis har plads til et bøjlestativ, eller i øvrigt ikke har nok plads i skabet, er renseri-bøjler en suveræn opfindelse. Jeg er godt klar over, at jeg er lidt bagud med sådan et indlæg, da renseri-bøjler har gjort sit indtog i virkelig mange hjem efterhånden. Alligevel har jeg aldrig fået taget mig sammen til at få dem købt - før nu.

Min kæreste var ualmindeligt træt af at have mit tøj hængende rundt i hele soveværelset, og er derfor en meget lykkelig mand, nu hvor alt mit tøj kan være i skabet! Det fylder simpelthen så meget mindre! Og helt ærligt: Er jeg den eneste, der synes, at det er noget så pænt?

Jeg har købt mine hos Bo-Komplet, hvor de har dem i flere farver og til en god pris. Jeg gav 75 kr. for 50 stk., og det synes jeg faktisk er billigt givet ud - og så er der meget hurtig levering!

(Jeg vil nu alligevel fortsætte med at drømme mig til en større lejlighed med plads til et fritstående bøjlestativ, hvor mine yndlingsting kan hænge frit fremme og gøre mig en lille smule lykkelig...).


onsdag den 23. maj 2012

CRAVINGS FROM ELLE


Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at jeg ELSKER Elle! Jeg finder enormt meget inspiration heri, og jeg har derfor besluttet at dele mine små Elle-cravings med jer hver måned. Denne måned bliver dog lidt forsinket, da jeg de sidste dage har ligget med en grum forkølelse (nogle tips til at få sådan én til at forsvinde hurtigt??).

 
Jeg er helt vild med alle ovenstående ting - jeg har faktisk svært ved at udpege en favorit. Må dog erklære min ubetingede kærlighed til begge par sko, begge par bukser og kædetasken. De måtte virkelig, virkelig gerne flytte ind hos mig!


1. Bukser fra Inwear - 2. Bikini-top fra H&M - 3. Plisseret nederdel fra Oasis - 4. Neglelak fra Essie i farven "Mojito Madness" - 5. Øreringe fra Zarah Voigt - 6. Øreringe fra Zarah Voigt - 7. Armbånd fra Weekday - 8. Badedragt fra Stella McCartney - 9. Herresko fra Vagabond - 10. Shorts fra Baum und Pherdgarten - 11. Solbriller fra Topshop - 12. Bukser fra American Vintage - 13. Bikerjakke fra Gina Tricot - 14. Blazer fra Boy. by Band of Outsiders - 15. Neglelak fra Essie i farven "Orange, it's obvious" - 16. Kædetaske fra Marc Jacobs - 17. Sandaler fra Alexander Wang

mandag den 21. maj 2012

SUMMER-INSTA #20



1. Elskede Aarhus, åen, sommer og glade mennesker - 2. De første is - 3. Nye nitte-loafers (yay) - 4. Hygge - 5. Sommer-morgenmad - 6. Sødeste Randi og Aarhus (måske) bedste udsigt - 7. Søndagschill i parken - 8. Popcorn-rave i Cinemaxx - 9. Smørblomst - 10. Rumble (er først blevet introduceret for det denne uge - man bliver jo afhængig!) - 11. Pool - 12. Galliano hot shot (indrømmet: kan faktisk ikke fordrage dem - men synes de er noget så pæne;-)) - 13. Spass - 14. Raflen - 15. Danse i måneskin - 16. Banan-pandekage (er I klar over hvor godt (og sundt) det er?)

søndag den 20. maj 2012

SWEET, SWEET SATURDAY


Som overskriften til indlægget antyder, har jeg haft en ret dejlig lørdag. Formiddagen gik med brunch hos Mai, Rumble og ren afslapning. Mai har det fineste hjem med enormt mange retro- og nipsting - på den fede måde. Der er kage- og kaffedåser overalt og en masse fund fra diverse loppe- og kræmmermarkeder.

Om eftermiddagen spillede vi pool på Sharks. Kan som sådan godt lide Sharks - jeg savner bare Yggdrasil ved Kloster Torv, hvor der ikke var så mange borde, og stemningen var lidt mere hyggelig. Kender I andre steder i Aarhus end Sharks, hvor man kan spille pool (uden at det vel at mærke er Kurts Mor eller deslige:-))? Som en lille indskudt bemærkning kan jeg dog anbefale Canblau, der i øvrigt intet har med pool at gøre, men som ligger dér, hvor Yggdrasil lå. Det er et helt fantastisk tapas-sted, hvor kvaliteten er høj, og hvor prisen ligger helt ok!

Lørdag aften grillede vi med en lille flok mennesker på Aske's lækre tagterasse (manner, hvor er vores egen altan fesen ved siden af!!), spillede Meyer og dansede natten lang. Bemærk i øvrigt lige min nye halskæde fra Monki - så (fantastiske) Hanna Stefansson med den på lige her, og jeg var helt solgt!

Alt i alt en ret ok dag :-) Håber I har haft en skøn mini-ferie!


Øverste billede: Strik fra Topshop - Maxikjole fra H&M - Sneakers fra Nike - Halskæde er ebay-scoop

lørdag den 19. maj 2012

SUNSHINE



Havde lige en slow blog-dag igår - havde så travlt med at nyde det længe ventede solskin! Det var en lækker dag, hvoraf et par timer blev tilbragt på en trappe på Store Torv med Mai, Rumble, juice og hygge.

Dagen startede med lækre madder og shopping og sluttede af med en løbetur og biograf (hvor filmvalget ikke just vakte begejstring (don't ever see A Cabin In The Woods - IRK!) - en listig aftale mellem min kæreste og Mai, der fik mig narret til at se gyserfilm!).

I aften skal jeg grille med et par venner og i morgen står den på ren afslapning! Håber også, I har nydt mini-ferien derude :-)