Jeg er flere gange stødt på disse armbånd rundt omkring på diverse blogs. Jeg synes simpelthen, at de er så fede, og da jeg fandt en guide på Passions for Fashion, prøvede jeg at lave dem selv. Nedenfor følger en lille vejledning:
Du skal bruge følgende:
- Møtrikker (kan købes i store pakker i Silvan for en 50'er)
- Saks
- Silkebånd, satinbånd eller lignende på minimum 130 cm. (kan købes i Panduro Hobby for 8 kr.)
- Lighter/tændstikker
Start med at dele silkebåndet i 3 lige store dele. Brænd enderne, så de ikke trevler. Bind en knude så de tre bånd kan flettes. Flet et stykke og begynd herefter at flette møtrikker ind i fletningen - så mange som du synes er fint - det afhænger også lidt af størrelsen af de møtrikker, du køber. Jeg har brugt 20 møtrikker i mine armbånd.
Herefter fletter du et stykke uden møtrikker og binder en knude. Tadaa - færdig!
Jeg har valgt møtrikker i en relativt stor størrelse, så armbåndene er ret chunky. Synes de er noget så fine sammen med et armbåndsur og et enkelt armbånd mere. God fornøjelse derude!
Hvor er du sej og kreativ, Line :-) Glæder mig til at se dem på! - de ser fine ud.
SvarSletTak, Janni! Jeg tager dem med i morgen :-)
SletSuper flotte farver Line og sejt at man kan lave så flotte armbånd selv! Er helt vild med den grønne farve.
SvarSletDet er simpelthen et hit - og det koster jo nærmest ikke noget.
SletDe bliver så fine, når huden bliver lidt mere sommerbrun :-)